18. April 2024
    Kontakt:
     

    Procedureadvokater 

    Vesterbrogade 32

    1620 København V


    Tlf.:  +45 33 43 70 00

    Fax: +45 33 43 70 01
    E-mail: forening@danskeadvokater.dk

Temadag 29. oktober 2015


Procedureadvokater inviterer til
 

Temadag 29. oktober 2015 i TIVOLI

Mange af foreningens medlemmer arbejder med civile retssager og beskæftiger sig sjældnere med straffesager. Vi har sammensat et program til temadagen 29. oktober 2015, hvor I får indsigt i førelsen af straffesager inden for udvalgte områder, herunder særlovgivningen.
 

Dagen indledes med oplæg af advokat Jakob S. Arrevad, Horten, om hvervet som forsvarsadvokat; Hvordan arbejder man som forsvarsadvokat? Og hvordan foregår en hovedforhandling i en straffesag? Jakob kommer særligt ind på arbejdet med sager om økonomisk kriminalitet.


Om eftermiddagen vil der være oplæg inden for særlovsområderne færdselsstrafferet og immaterialret og piratkopiering samt oplæg om bistandsadvokatens rolle.


Oplægsholderne er bl.a. advokat Maria Fredenslund, RettighedsAlliancen samt advokat Helle Hald, Sirus Advokater.


Dagen bliver afsluttet med besøg af Sebastian Dorset, som har garanteret sit fremmøde, da han havde glemt os til generalforsamlingen i foråret på Hindsgavl.


Dagens program:


Kl. 09.30 – 10.00 Morgenbrød og kaffe

Kl. 10.00 – 12.00 Forsvarerhvervet – behandlingen af straffesager, herunder sager om økonomisk kriminalitet
                       v/ advokat Jakob S. Arrevad, Horten.

Kl. 12.00 – 13.00 Frokost

Kl. 13.00 – 13.55 Straffesager i færdselsretten.

Kl. 13.55 – 14.50  Bistandsadvokatens rolle v/advokat Helle Hald, Sirius Advokater.

Kl. 14.50 – 15.05  Pause.

Kl. 15.05 – 16.00  Immaterialret og piratkopiering v/advokat og direktør Maria Fredenslund, RettighedsAlliancen.

Kl. 16.15 - 17.00  Drinks og Dorset.

Kl. 17.00 – 19.00 Middag.


Rammen omkring drinks, Dorset og middagen er Tivolis hyggelige ”Vinoteket”. En vinkælder med rustikke kælderborde, bløde loungemøbler, simremad og dejlig vin.


Kursuslektioner:

Der udstedes kursusbevis på 6 lektioner. Foreningen sørger for udlevering af kursusbeviser til de deltagere, der har deltaget i hele dagens faglige del indtil kl. 16.00.


Pris for deltagelse i arrangementet:

Da foreningen giver tilskud til arrangementet, er prisen på denne temadag:

Kr. 200,00 ekskl. moms for at deltage i dagsprogrammet.

Kr. 200,00 ekskl. moms for middagen.


Framelding:

Evt. framelding eller udeblivelse vil medføre en opkrævning på yderligere kr. 500 ekskl. moms til dækning af omkostninger.


OBS: tilmeldingen er bindende og skal ske inden den 16. oktober 2015.

Vi glæder os til at se dig på temadagen.

Tilmeld dig her

Med venlig hilsen

Procedureadvokater

Sidste nyt

   
Foreningen af Procedureadvokaters specialepris blev i 2023 uddelt til Anders Villads Nielsen, der har skrevet speciale om ankebegrænsningsregler s

Foreningen af Procedureadvokaters specialepris blev i 2022 uddelt til Victoria, der har skrevet speciale om beskyttelsen af forretningshemmelighed
Der blev den 6. maj 2021 afholdt generalforsamling i Foreningen af Procedureadvokater. Generalforsamlingen blev som følge af Covid 19 afholdt skriftli