14. December 2024
    Kontakt:
     

    Procedureadvokater 

    Vesterbrogade 32

    1620 København V


    Tlf.:  +45 33 43 70 00

    Fax: +45 33 43 70 01
    E-mail: forening@danskeadvokater.dk

Vinder af specialeprisen 2024 – Troels Mikkelsen



Foreningen af Procedureadvokaters specialepris blev i 2024 uddelt til Troels Mikkelsen, der har skrevet speciale om ”Pligten til at begrunde afgørelser om ikke at forelægge EU-domstolen præjudicielle spørgsmål – fra et menneskeretligt og EU-retligt perspektiv.” Specialet forholder sig til i hvilket omfang en afgørelse om et særligt processuelt spørgsmål skal begrundes – og hvilke krav er der i så fald til begrundelsen – men det åbner for analyser, der har en generel betydning for civilprocessen. Læs specialet i sin helhed her.

Bedømmelsesudvalget har lagt afgørende vægt på, at specialet på en juridisk og sproglig overbevisende måde udfylder et væsentligt videnshul om civilprocesretlige problemstillinger af væsentlig praktisk relevans for danske advokater. Specialet indeholder udover en analyse af omfattende praksis fra Menneskerettighedsdomstolen en meget grundig redegørelse for Menneskerettighedsdomstolens praksis om godtgørelse for krænkelse af den menneskeretlige begrundelsespligt og for EU-retlige principper om medlemsstaterne erstatningsansvar for ikke-økonomisk skade. Det påvises i specialet – med varierende sikkerhed – at tilsidesættelse af begrundelsespligten kan berettige til en økonomisk kompensation efter dansk ret. Spørgsmålet om økonomisk kompensation for tilsidesættelse af processuelle regler og principper er ikke tidligere blevet behandlet indgående i dansk retslitteratur. Der er således tale om et tankevækkende bidrag til den civilprocessuelle litteratur.


Sidste nyt

   
Den 16. januar kl. 15.00-18.00 Danske Advokater, Vesterbrogade 32, 1620 København V Du inviteres til et spændende arrangement med oplæg af tidli
Foreningen af Procedureadvokaters specialepris blev i 2024 uddelt til Troels Mikkelsen, der har skrevet speciale om ”Pligten til at begrunde afgør
Foreningen af Procedureadvokaters specialepris blev i 2023 uddelt til Anders Villads Nielsen, der har skrevet speciale om ankebegrænsningsregler s